Sødt, sprødt og sundt

Super simpel og lækker dessert eller mellemmåltid. En lille bakke blåbær, mandelmælk og et drys vanillepulver og kardemomme – mmmm masser af smag, crunch, sødme, friskhed, fibre, antioxidanter, mineraler, vitaminer, sundt fedt og god energi!

Bon appetit :-)

No responses yet

Lørdagsslik: Kokos-orange konfekt

Hvad skal der i slikskålen i aften? Nej, hverken vingummi, lakridser eller skumfiduser – som kun bidrager med mavepine og karamelliseret svælg – med det høje sukkerindhold, mærkelige tilsætningsstoffer og minus næring! Efter jeg har opdaget glæden ved sundt slik, nægter jeg at tilføre min krop dårligdomme ved at spise almindeligt ulødig slik, som hylderne bugner af i supermarkeder og kiosker (sørgeligt!). Jeg får absolut intet godt ud af det, smagsoplevelsen er jo ikke engang god! Det er så hvinende sødt, at hele min mund, tunge og svælg snører sig sammen og er underligt karamelliseret længe efter indtag. Derefter kommer mavepinen og oppustetheden! Hvem vil dog påføre sig selv disse ubehageligheder?? Jeg vil i hvert fald ikke!!!

Derfor er jeg så glad for at have opdaget daddel-mandel konfekt med alle mulige forskellige smagsvarianter. Det smager fuldstændig vidunderligt og sødt uden at snøre hele munden sammen, og så indeholder det næring, fibre og mætter så man heller ikke overspiser af det. Billedet er af konfekt lavet af daddelmasse, mandler, kakao, vanille, kokos, appelsinsaft og -skal (øko), som køres i foodprocessoren til en klump, rulles til en pølse, skæres i stykker og rulles i kokos. MEGA MUMS :-)

Rigtig god weekend!

3 responses so far

Fast Food

Jeg er lige kommet hjem fra en meget lang vagt (10 timer!) på mit arbejde i Well-come fitness og spa, og da jeg cyklede hjem var jeg HUNDE-sulten! Tankerne gik selvfølgelig på, hvad jeg skulle spise, havde jeg mon noget i køkkkenet, skulle jeg købe noget på vejen…? Det skulle også gå hurtigt, og jeg orkede ikke at stå længe og kokkerere – det kender I sikkert godt :-)

Heldigvis havde jeg disse ting i køkkenet:

Skyr, som er et proteinrigt islandsk mejeriprodukt (som min mave godt kan tolerere), lidt revet citronskal og -saft, et æble og en banan i, primært til at give sødme til den syrnede skyr. Halve æblet og halve bananen blev kørt i mini-hakkeren, resten blev skåret i tynde skiver. Lækre goji-bær, som har en utrolig høj næringsværdi og indeholder bl.a. B-vitaminer, E-vitamin, jern, og mange mineraler. Ca 10 nødder blev også kørt i mini-hakkeren og drysset ud over. Jeg elsker kanel og kardemomme og putter det på alt, også dette + ren vanillepulver og lakridsrodspulver. Rimelig hurtig mad uden at gå på kompromis med sundheden.

En stor portion til en sulten, hårdtarbejdende bi :-) Bon appetit!

3 responses so far

Mandel-boghvede muffins med lemon-ginger custard

Mandel/boghvede muffins med ginger/lemon custard og latte, hygge-advents megamums “morgenmad”… Alt sammen lactose-, gluten- og sukkerfri.

Til ca 16 stks:

2 æg

Ca 2 dl mandel-pulp (fra mandelmælkproduktionen)

2 dl mandel-/ris-/soyamælk

2 dl boghvedemel

1 tsk salt

1 tsk glutenfri bagepulver

1/2 tsk ren vanillepulver

1/4 tsk kardemomme

1 tsk kanel

Evt. et lille drys nellike og allehånde (hvis du ligesom jeg elsker julens krydderier hele året :-) )

1/2 dl rosiner eller hakkede dadler

1 spsk kokosolie + 1/2 spsk smør smeltet (brug noget til at smøre formene med)

Rør sammen og put i muffinsforme. Bages i 185 grader i 15-20 minutter, men afhænger af ovn, så hold øje :-)

Ginger/lemon custard består primært af blendet abrikos og daddel tilsat revet ingefær og citronskal, vanille, lidt vand og lidt smør. Næste gang skal der tilsættes cashewnødder, og så er der creme til cup-cakes :-)

3 responses so far