SuperPowerSmoothie

Jeg elsker smoothies! Ikke nogen stor overraskelse :-) De smager fantastisk, og det bedste af det hele er, at man kan proppe en masse superfoods og tilskud i, så de bliver en næringsbombe! Fibre, olier, frø, proteinpulver, krydderier, krydderurter og alger som spirulina. Og her fornylig fandt jeg de lækreste superfoods fra Pukka, lige til at putte i en smoothie eller en anden drik. Jeg er kæmpe fan af Pukka, se bare mine te-hylder :-)

Især Lakrids & Kanel er bare helt fantastisk!!

Nå men, det var disse tilskud jeg bare måtte prøve, emballagen i sig selv er jo SÅ lækker :-)

Clean Greans indeholder en masse klorofylholdige superfoods bl.a. hvedegræs, spirulina, brændenælder, grøn te og meget andet. Det virker udrensende, blodrensende, inflammationshæmmende og er bare supernærende! Dernæst er der Vitalise, som indeholder rødbede, broccolispirer, gurkemejerod, acerola og meget andet godt. For energi, vitalitet, og immunstyrkende. Fibre plus er som navnet antyder en fiberblanding med bl.a. elmebark, psyllium loppefrøskaller, aloe vera, hørfrø og kakao. Fibre er jo godt for fordøjelsen, det mætter, er blodsukkerregulerende og kan afhjælpe forstoppelse eller det modsatte.

Med disse fantastiske tilskud (og lidt andre ingredienser;-)) lavede jeg denne smukke og vidunderligt velsmagende SuperPowerSmoothie:

Til 1 person

  • 1 håndfuld frosne bær (jordbær og blåbær)
  • 2 kugler frossen spinat
  • 1 banan
  • 1 tsk Clean Greens
  • 1 tsk Fibre Plus
  • 1 tsk Vitalise
  • Saft og skal af 1/2 øko citron
  • 4-5 mynteblade
  • 1 scoop neutral proteinpulver
  • 1 stort stykke ingefær
  • 5-10 cm gurkemejerod (læs mere her, hvor supersundt gurkemeje er!)
  • lidt vanillepulver
  • evt. kanel, kardemomme

Vand, mandelmælk eller Kombucha til at få det blendet “smooth”, så det kan spises med ske.

Blend og tilsæt efterfølgende en lille håndfuld mandler og et skvæt hørfrøolie, og blend kort så olien ikke bliver ødelagt og mandlerne forbliver grofthakkede. Put i en skål og drys lidt kakaonibs på toppen – voila :-) Smager så lækkert og er en næringsBOMBE uden lige.

Denne smoothie kan spises til alle måltider, efter træning og endda som dessert!

Bon appetit :-)

Sundhedstip: Det er vigtigt, at du altid lader din smoothie være grov i konsistensen, således at du skal tygge den. Når du tygger maden, sættes der gang i fordøjelsen allerede i munden ved øget spytproduktion som indeholder fordøjelsesenzymer. Det sætter gang i hele fordøjelsesprocessen og giver samtidig signaler til mæthedshormoner om, at der bliver indtaget mad. Hvis du drikker den blendede mad uden at tygge den, bliver der ikke signaleret på samme måde, og meget af maden kan ryge ufordøjet gennem systemet. Dermed får du heller ikke optaget alle de gode næringsstoffer du putter i smoothien. Så derfor: Lav den tyk og grov i konsistensen med store stykker nødder, frø og evt. kakaonibs. Det smager lækkert og cruncher så skønt :-)

2 responses so far

RAW chokoladekage

Jeg lavede denne fuldstændig fantastiske chokoladekage i sidste uge sammen med min mor, og den holdt i rigtig mange dage. Ja den blev faktisk bare mere og mere lækker at stå i nogle dage i køleskabet. Den er RÅ, dvs. den er ikke bagt og den består af kakaopulver (det skulle have været rå kakao, men det havde jeg ikke.), kokosolie, dadler og vanille. Og bunden er malede nødder, kokosolie, kakao og salt. Det er den absolut bedste chokoladekage jeg længe har smagt!!!

Den første dag spiste vi den som den var, og den anden dag lavede jeg en jordbærsovs til at tilføre noget friskhed og syrlighed til den meget kraftfulde og søde kage. Jeg blendede frosne bær med en smule kogt vand, vanille og revet ingefær. Det smagte helt vidunderligt og passede så godt sammen. Ser det ikke bare sindssygt lækkert ud?

En af dagene lavede vi noget meget smart, nemlig daddel-figen creme, som fremover vil være min primære sødmekilde. Der kommer et indlæg med det senere, I promise! :-) Den creme blev vendt i flødeskum og serveret til kagen – ÅRH det smagte  for vildt! Har desværre ikke noget billede af det, men det så smukt ud!

Anbefaler en rigtig god kaffelatte lavet på kvali-bønner og fiftyfifty mandelmælk og risdrik, som denne beauty:

Hav en rigtig dejlig weekend,

Eva :-)

5 responses so far

Friskpresset SUPERNÆRING!

Er det ikke det smukkeste syn?? Jeg elsker at juice – ikke mindst fordi jeg nyder synet at de smukke farver fra grøntsags- og frugtsymfonien der skabes i saftpresseren. Dernæst kommer smagen, som er en eksplosion på mine smagsløg og en næringsbombe der booster min krop umiddelbart, og får hele kroppens celler til at juble og danse af glæde!

Denne her er med rødbeder, som I nok kan se, gulerødder, æbler, STORT stykke ingefær, hvidkål og pastinak. Velafbalanceret med flest grøntsager, men med æbler til at søde det med.

WOW det er en vidunderlig sanseoplevelse :-)

One response so far

Life saver JUICE

Efter en lang arbejdsuge og en sen aften i går, havde jeg virkelig brug for et boost til mine celler! Heldigvis var der en hel del grøntsager i køleskabet – så skulle der selvfølgelig laves juice! :-)

Jeg ÆÆÆÆLsker friskpresset juice af grøntsager og frugt, og altid med masser af ingefær.

I dag stod den på:

En pose gulerødder, 5 æbler, 1 appelsin, 1 citron med skal, 1 grøn peber, 1 bundt sølvbeder, 2 pastinakker og et stort stykke ingefær (65 gram)

Det blev til denne smukke juice, som jeg nyder lige nu og som smager HELT FANTASTISK!! Jeg kan allerede nu mærke, at mine celler jubler og bobler af glæde :-)

No responses yet

Mandel-boghvede muffins med lemon-ginger custard

Mandel/boghvede muffins med ginger/lemon custard og latte, hygge-advents megamums “morgenmad”… Alt sammen lactose-, gluten- og sukkerfri.

Til ca 16 stks:

2 æg

Ca 2 dl mandel-pulp (fra mandelmælkproduktionen)

2 dl mandel-/ris-/soyamælk

2 dl boghvedemel

1 tsk salt

1 tsk glutenfri bagepulver

1/2 tsk ren vanillepulver

1/4 tsk kardemomme

1 tsk kanel

Evt. et lille drys nellike og allehånde (hvis du ligesom jeg elsker julens krydderier hele året :-) )

1/2 dl rosiner eller hakkede dadler

1 spsk kokosolie + 1/2 spsk smør smeltet (brug noget til at smøre formene med)

Rør sammen og put i muffinsforme. Bages i 185 grader i 15-20 minutter, men afhænger af ovn, så hold øje :-)

Ginger/lemon custard består primært af blendet abrikos og daddel tilsat revet ingefær og citronskal, vanille, lidt vand og lidt smør. Næste gang skal der tilsættes cashewnødder, og så er der creme til cup-cakes :-)

3 responses so far