Kødsovs uden pasta :-)

Lækker smagfuld kødsovs behøver ikke indtages sammen med den sædvanlige pasta, ris eller i en hvede-wrap.

Jeg lavede en rigtig god kødsovs af en pakke øko hakket oksekød, hakkede tomater, tomatpure, et par forårsløg, et par soltørrede tomater hakket, masser af hvidløg, en rød peberfrugt, oregano, basilikum og salt/peber.

Første måltid blev serveret helt enkelt med dampet broccoli:

Andet måltid var en “tortilla-wrap” uden brødet men med spidskål blade i stedet, med hakket spinat og gul peber – smukt og smagfuldt:

Sidst men ikke mindst lavede jeg et ris/pasta alternativ i form af finthakket blomkål sammen med sovsen og hakket spinat på toppen, muuums!:

Håber det var lidt inspiration til at få flere grøntsager ind i kosten og mindre stivelse!

Bon appetit :-)

4 responses so far

Grøntsager dagen lang – SÅDAN!

Mange tænker: hvordan får jeg nogensinde kværnet de anbefalede 600 gram grøntsager på en dag?? Faktisk er det 600 gram frugt og grønt (F&G) Sundhedsstyrelsen anbefaler, men når det står sådan, så misforstår mange det desværre, og tror det er 500 gram frugt og købejuice og 1 gulerod om dagen – no no no! Det bør være 600 gram grøntsager! Men hvis du slet ikke er vant til at spise grøntsager, så ja start med de anbefalede 600 g F&G om dagen fordelt som 300 gram frugt og 300 gramt grønt , og så kan du over tid flytte forholdet til mine anbefalede 600 gram grøntsager og 1-200 gram frugt om dagen.

Jeg har besluttet mig for at spise 800 gram grøntsager i dag :-) Se lige billedet, det kan jo ikke være så svært at få gennemgnasket sådan en skål skønhed!!

Du kan fx gøre sådan:

Skære grøntsagerne i stænger og placere på et fad med en skefuld peanutbutter eller andet nøddesmør. Du kan også lave guacemole, hummus, salsa eller andet som vil gøre grøntsagsstængerne endnu lækrere at smovse i!

TIP: Med nøddesmør får du et velafbalanceret mini-måltid, da det indeholder både protein og sundt fedt fra nødder og kulhydrater fra grøntsagerne.

Eller sådan her:

En smule peanutbutter i et bundt spinatblade…

Eller:

Et velafbalanceret mellemmåltid med tre laksefrikadeller (protein og sundt fedt) og grøntsager (kulhydrater, fibre og de seje vitaminer, mineraler og fytokemiske stoffer der virkelig er en sand kærlighedserklæring til din krop!)

For at gøre dine grøntsager mere appellerende og tillokkende at spise, så skær dem sjovt og flot – som fx med en Spiralizer:

Så kan du nemlig også lave en rå veggie “spaghetti” ret som her:

Courgette “spaghetti” med salsa af soltørrede tomater, persille, hvidløg og olivenolie og tomater – så simpelt, så smukt og så velsmagende!

Ellers kan du jo finde en lækker krukke og putte de skårede grøntsager i – og gå og snacke af den i løbet af dagen:

Healthy cookie jar :-)

Og så kan du jo gemme de sidste 200 gram til aftensmaden og spise et herligt stykke fisk eller kød til!

Bon appetit :-)

20 responses so far

Fiberbrød uden mel


Her er et rigtig godt alternativ til brød, især til dig der har besluttet dig for at spise mere grønt og proteinrigt og færre kornprodukter. Mange af os vil have godt af at skære kraftigt ned på kulhydrater fra brød, korn og stivelse og spise flere grøntsager og kød/fisk. Men hvis du stadig elsker brød, og synes det er svært at undvære, så prøv dette brød. Brug det som almindeligt brød, men mærk forskellen i din fordøjelse og velbefindende efter indtag. Det vil være væsentligt forbedret.

Dette brød er fyldt med fibre som er supervigtige i forhold til at rense kroppen for giftstoffer og hormonlignende stoffer. Især godt for dig, der føler det er svært at tabe dig på lårene. Brug eventuelt knuste hørfrø eller psyllium frøskaller (Husk) hvis du ikke kan få fat på kokosfibrene.

2 æg
ca. 100 gram mandelpulp
ca. 250 gram grøntsagspulp (fra juicerens beholder)
1 spsk smeltet smør/kokosolie
1 tsk salt
1 tsk glutenfri bagepulver
4 spsk frø/kerner
2 spsk kokosfibre (ikke kokosmel)
ca 0,5-1 dl vand

Røres til en lind dej, bredes fladt ud på en bageplade med bagepapir og bages i en 185 grader forvarmet ovn i midten i ca 25-30 minutter.
Smager fantastisk med diverse pålæg på, med smør eller som det er til grøntsagssuppen fx.

Bon appetit :-)

9 responses so far

Squash-gulerodsbrød

Jeg er blevet helt vild med de ovnbagte fladbrød med grøntsager, de er så nemme at lave, de er glutenfri og indeholder meget mere næring end almindelige brød. For et par dage siden eksperimenterede jeg med at putte en butternut-pastinakmos ned i dejen, og det fungerede bare super godt! Det smagte fantastisk!!

I går lavede jeg dette brød med revet squash og revet gulerod i, og det blev virkelig vellykket! Hvis jeg lige havde lavet mandelmælk, havde jeg naturligvis taget mandelpulpen med i dejen, så gør endelig det, men så skal der nok lidt væske i dejen, bare vand.

Ca. mål:

2 æg

En stor gulerod, revet

En halv squash, revet

4 spskfulde frø/kerner

0,5 tsk salt

0,5 tsk glutenfri bagepulver (fås i helsekosten)

2 spsk boghvedemel

En halv spsk rapsolie eller smeltet smør

Rør godt rundt og flad dejen ud på en bageplade med papir

Bages i ovnen på 185 grader i ca 25 minutter

Så smukt ser det ud når det er færdigt, og smager fantastisk som det er, med smør, peanutbutter, kød- eller fiskepålæg.

Et brød som primært består af grøntsager, kerner og æg og kun en smule mel til at binde det sammen. Fiberrigt, proteinrigt og med masser af næring.

Bon appetit :-)

6 responses so far

Life saver JUICE

Efter en lang arbejdsuge og en sen aften i går, havde jeg virkelig brug for et boost til mine celler! Heldigvis var der en hel del grøntsager i køleskabet – så skulle der selvfølgelig laves juice! :-)

Jeg ÆÆÆÆLsker friskpresset juice af grøntsager og frugt, og altid med masser af ingefær.

I dag stod den på:

En pose gulerødder, 5 æbler, 1 appelsin, 1 citron med skal, 1 grøn peber, 1 bundt sølvbeder, 2 pastinakker og et stort stykke ingefær (65 gram)

Det blev til denne smukke juice, som jeg nyder lige nu og som smager HELT FANTASTISK!! Jeg kan allerede nu mærke, at mine celler jubler og bobler af glæde :-)

No responses yet