SuperPowerSmoothie

Jeg elsker smoothies! Ikke nogen stor overraskelse :-) De smager fantastisk, og det bedste af det hele er, at man kan proppe en masse superfoods og tilskud i, så de bliver en næringsbombe! Fibre, olier, frø, proteinpulver, krydderier, krydderurter og alger som spirulina. Og her fornylig fandt jeg de lækreste superfoods fra Pukka, lige til at putte i en smoothie eller en anden drik. Jeg er kæmpe fan af Pukka, se bare mine te-hylder :-)

Især Lakrids & Kanel er bare helt fantastisk!!

Nå men, det var disse tilskud jeg bare måtte prøve, emballagen i sig selv er jo SÅ lækker :-)

Clean Greans indeholder en masse klorofylholdige superfoods bl.a. hvedegræs, spirulina, brændenælder, grøn te og meget andet. Det virker udrensende, blodrensende, inflammationshæmmende og er bare supernærende! Dernæst er der Vitalise, som indeholder rødbede, broccolispirer, gurkemejerod, acerola og meget andet godt. For energi, vitalitet, og immunstyrkende. Fibre plus er som navnet antyder en fiberblanding med bl.a. elmebark, psyllium loppefrøskaller, aloe vera, hørfrø og kakao. Fibre er jo godt for fordøjelsen, det mætter, er blodsukkerregulerende og kan afhjælpe forstoppelse eller det modsatte.

Med disse fantastiske tilskud (og lidt andre ingredienser;-)) lavede jeg denne smukke og vidunderligt velsmagende SuperPowerSmoothie:

Til 1 person

  • 1 håndfuld frosne bær (jordbær og blåbær)
  • 2 kugler frossen spinat
  • 1 banan
  • 1 tsk Clean Greens
  • 1 tsk Fibre Plus
  • 1 tsk Vitalise
  • Saft og skal af 1/2 øko citron
  • 4-5 mynteblade
  • 1 scoop neutral proteinpulver
  • 1 stort stykke ingefær
  • 5-10 cm gurkemejerod (læs mere her, hvor supersundt gurkemeje er!)
  • lidt vanillepulver
  • evt. kanel, kardemomme

Vand, mandelmælk eller Kombucha til at få det blendet “smooth”, så det kan spises med ske.

Blend og tilsæt efterfølgende en lille håndfuld mandler og et skvæt hørfrøolie, og blend kort så olien ikke bliver ødelagt og mandlerne forbliver grofthakkede. Put i en skål og drys lidt kakaonibs på toppen – voila :-) Smager så lækkert og er en næringsBOMBE uden lige.

Denne smoothie kan spises til alle måltider, efter træning og endda som dessert!

Bon appetit :-)

Sundhedstip: Det er vigtigt, at du altid lader din smoothie være grov i konsistensen, således at du skal tygge den. Når du tygger maden, sættes der gang i fordøjelsen allerede i munden ved øget spytproduktion som indeholder fordøjelsesenzymer. Det sætter gang i hele fordøjelsesprocessen og giver samtidig signaler til mæthedshormoner om, at der bliver indtaget mad. Hvis du drikker den blendede mad uden at tygge den, bliver der ikke signaleret på samme måde, og meget af maden kan ryge ufordøjet gennem systemet. Dermed får du heller ikke optaget alle de gode næringsstoffer du putter i smoothien. Så derfor: Lav den tyk og grov i konsistensen med store stykker nødder, frø og evt. kakaonibs. Det smager lækkert og cruncher så skønt :-)

2 responses so far

Johannesbrød-boller

I inco, hvor jeg arbejder, kan jeg finde de sejeste fødevarer – og forleden fandt jeg Johannesbrød. Det er en tørret bælgfrugt også kaldet Carob, som man kan få i helsekoster som stødt pulver. Johannesbrødbælge er fiberige og meget søde og ser sådan ud:

En hurtig google translation af en tekst siger:

“Bortset fra at kunne tygges som en sød snack, bearbejdes johannesbrødtræets bælg til kakao-lignende mel, der føjes til koldt eller varmt mælk som drik. Det er blevet kombineret med hvedemel til at lave brød eller pandekager. Det har højt fiberindhold og er blevet anvendt i morgenmadsprodukter. Den finere mel er også lavet til konfekturevarer, især brugt i slikbarer. Groft formalede bælge og kogt i vand giver en tyk, honning-lignende sirup eller melasse.
Frøene udgør 10 til 20% af bælgen. De bruges i industrien som stabilisator og fortykningsmiddel i bagværk, is, salatdressinger, saucer, ost, salami, bologna, dåsekød og fisk, gelé, sennep og andre fødevarer. Frøet Remanensen efter gummiekstraktion kan bruges i en stivelses-og sukker-fri mel med 60% proteinindhold til diabetikere.
Indeholder op til 72% naturligt sukker per 100 g, 7,7 g fibre per 100 g og 4,5 g protein per 100 g.”

Jeg prøvede mig frem, og ud af mit eksperiment kom fantastisk lækre og søde boller. Faktisk helt kage-agtigt, og jeg vil derfor prøve at bruge dem i konfekt og kage i nær fremtid. Og müslidrys!! Da jeg kværnede bælgene, smagte jeg lige på det – og det smagte som det ymer-rugbrøds-drys jeg fik som barn over A38 :-D Det var sødt, maltagtigt, fiberrigt og rugbrødsagtigt – superskønt!

Ok, her kommer opskriften på bollerne:

4 stk

Sæt ovnen på 175 grader

2 Johannesbrødbælge

1 dl mandler

1 spsk chiafrø

1/2 dl valnødder

1/2 tsk salt

2 æg

1 spsk smeltet smør

 

Bræk bælgene i mindre stykker og tag de små frø ud. De er for hårde til at kunne kværnes. Kværn bælgene i en minihakker/grinder/foodprocessor og hæld op i en skål. Kværn mandler til mel og hak valnødder groft, og bland op i skålen med alle de øvrige ingredienser.

Læg 4 klatter på en bagerist med bagepapir og bag midt i ovnen ca 20 minutter. Efter 15 min. kan du evt vende bollerne for at sikre gennembagning.

Og voila :-)

Kan nydes som de er – da de er så søde og gode ligesom kage – eller med smør på ;-) eller peanutbutter, mmm!

Eller sådan her, hvor jeg associerede til en favorit som barn: svensk maltbrød med ost, så bare uden ost :-)

Bon appetit :-)

5 responses so far

Søndagsboller

Endelig! Endelig har jeg fundet ud af, hvordan jeg får lune hjemmebagte boller, som ikke medfører mavepine og “gravid”mave. Glutenfri og melfri og fuldstændig fantastiske!! :-)

Til ca 5-6 stykker

Sæt ovnen på 175 grader.

1 dl blandede nødder, fx mandler, hassel-, val- og paranødder (skal kværnes til mel)

1 dl blandede frø/kerner fx græskar- og solsikkekerner (skal kværnes til mel)

1/2 dl frø fx sesam-, hør- og chiafrø

2 spsk fibre (husk/psylliumloppefrøskaller)

1/2 tsk bagepulver

3/4 tsk salt

evt. 1 tsk kanel

evt. 2 tsk kværnede/mortede fennikelfrø

2 æg

1 spsk smør (smeltet)

Kværn nødderne og frøene/kernerne (minus den ekstra halve dl) til mel. Bland de andre tørre ingredienser i. Bland til sidst de 2 æg og det smeltede smør i og rør godt rundt.

Læg 5-6 klatter på en bagerist med bagepapir på, og bag i ovnen ca 20 minutter på 175 grader. Lad hvile lidt inden du nyder en overskåret med lidt god øko-smør på, mmmm :-)

Eller med peanutbutter, leverpostej og andet kød/fisk, til suppen eller bare helt uden noget.

Bon appetit :-)

 

 

15 responses so far

Krydder-brød

Et lille søndagsindlæg med et brød jeg prøvede i fredags og igen i dag. Det minder om Wasa kanel knäcke som jeg elskede engang og kunne æde en hel pakke med smør på, pyhaa avav mavse :-/

Dette her er fantastisk fiberrigt, det er mildt mod blodsukkeret og smager viiiildt godt (også med smør på ;-) )

1 omgang mandelpulp (som du får ved at lave mandelmælk)

1 spsk husk

1 æg

1/2 tsk salt

1 knivspids Stevia (læs mere om Stevia her)

1 spsk kanel

1 tsk kardemomme

1/2 tsk nellike

1/2 tsk allehånde

2 spsk frø/kerner fx hørfrø og sesamfrø

vand til at samle det

Spred dejen ud på en bageplade med papir og tryk det fladt med hænderne. Bag i forvarmet ovn ca 200 g i ca. 15 minutter. Det bliver ikke knækbrøds crunchy, kun kanterne.

Bon appetit :-)

Læs mere her, hvad du ellers kan bruge mandelpulp til :-)

2 responses so far

Mandelpulpens mange anvendelsesmuligheder!

Jeg tænkte at det måtte være på tide at lave en lille hyldest til mandelpulpens uendelige anvendelighed, eftersom de efterhånden er nævnt i stort set alle indlæg :-)

Først og fremmest: HVAD ER MANDELPULP? Det er et sideprodukt, når man laver mandelmælk – klik her for fremgangsmåden!

Det nyeste jeg har fundet på, er at bruge det i en bodyscrub:

En omgang mandelpulp, 2 spsk kokosolie, en spsk salt (hvis det er groft, så mort/kværn det lidt inden), evt. et skvæt mandelolie eller jojobaolie med lidt vanilleduft. Bland godt og opbevar i køleskabet. Det sviner helt vildt i badet, men det er hele svineret værd – jeg blev sååå blød og fin bagefter :-)

Man kan også bruge det til müsli:

En omgang mandelpulp, 2 dl blandede frø/kerner fx solsikke, græskar, hørfrø, chia, sesam, hamp, 1 spsk kanel, 1-2 spsk proteinpulver, 1 tsk vanille, 1 tsk kardemomme, evt. hakkede nødder og kokosmel. Smager fantastisk ovenpå en skål skyr, som drys på smoothien eller som base til vafler, pandekager, kagebrød – prøv dig frem :-) Opbevares i køleskabet!

Jeg har også prøvet at putte det i en kødsovs – det fungerede super godt!

Et løg, en pakke hakket øko-oksekød, hvidløg, persille,  salt, peber, chili, karry, gurkemeje, ingefær, en omgang mandelpulp, små buketter broccoli, en dåse kokosmælk. Her serveret med fine ærter, årh det smagte så godt!! Ved at tilsætte mandelpulpen, får du ekstra fibre i kødsovsen og får den samtidig til at vare til flere portioner, smart :-)

Og her kommer mandelpulpens samlede værker:

Vafler:

Vafler uden mel

Grønne veggie-vafler

Brødvafler

Bradepandebrød:

Hyldest til fars rugbrød

Fiberbrød uden mel

Krydder-brød

Grøntsagsbrød:

Fiber-grøntsagsbrød uden mel

Champignon-ærtebrød

Gulerod-rødbedebrød

Kager/kagebrød:

Gulerodskage

Muffins

Andet:

Paleo Pizza

Proteinbomber

Mandelcrackers

Bon appetit :-)

13 responses so far

Older posts »