Glutenfri wraps

Spidskål rullet omkring økologisk pate, eller hvilken som helst kød eller fiskepålæg. En lækkerbisken snack og med en salat til udgør disse wraps et super måltid til dig, der gerne vil spise flere grøntsager og færre kornprodukter. Når du tænker frokost, tænker du sikkert madder eller sandwhiches med brød – men lidt kreativitet kan ændre på din opfattelse af måltiderne. Du kan bruge alle typer kål eller salater til at rulle omkring et stykke kød/fisk/æg – men kål er helt klart at foretrække, da det indeholder mere næring og fibre end salater.

Optimalt set skal du have både protein i form af kvalitetskød eller -fisk eller æg, kulhydrater i form af grøntsager (eller frugt i mindre mængder) og fedt i alle måltider, også som snacks. Den moderne menneskekrop fungerer ligesom vores jæger/samler-forfaders krop, som spiste naturlig, ikke-raffineret kost. Derfor er de fleste af os ikke i stand til at tolerere og nedbryde den moderne kost, der findes på hylderne i dag. Generelt set tåler vi ikke mælkeprodukter og kornprodukter, da det ikke var en del af vores oprindelige kost som jægere/samlere, og vi fungerer optimalt på en kost primært af grøntsager, kød, fisk, æg, nødder og bær. Nogle mennesker har udviklet sig til at tolerere korn- og mælkeprodukter, men langt de fleste vil kunne mærke en væsentlig forbedring i velvære og kropskomposition ved at spise den naturlige kost vi genetisk er skabt til at spise. Prøv det selv i et par uger, og jeg kan garantere at du vil mærke en positiv forandring i krop og sjæl.

Spidskål wraps med øko-pate og broccoli/avocado salat med hvidløgsdressing med molkosan, VILDT lækkert!!

Bon appetite :-)

One response so far

Hvad skal du ha’ til frokost?

Her er lidt inspiration til din frokost eller aftensmad:

Avocado-rejesalat

Det her er simpelthen noget af det mest velsmagende, lækre og sansepirrende måltid jeg længe har smagt. Ja det siger jeg om alt, men det er sandt!! :-)

Først den sædvanlige dressing af molkosan, tidselolie, hvidløg, salt og peber – som bare fungerer til alle salater! Så tilsætter du rejer, avocado, broccolibuketter, tomater og en eller anden form for salat, det her var iceberg som har en dejlig crunch. På toppen er der drysset ristede sesamfrø, solsikkefrø og græskarkerner. Det smager vidunderligt!! Og så tager det ikke særlig langt tid at lave.

Her får du altså et måltid der er perfekt velafbalanceret med proteiner i rejerne, det sunde fedt fra både tidselolie, avocado og frøene og de gode, komplexe, fiberige kulhydrater i grøntsagerne med masser af vitaminer og mineraler. Et smagfuldt, næringsrigt måltid der appelerer til sanserne, med lyde, dufte, smage og teksturer.

Velbekomme :-)

No responses yet

Fedtopløselige vitaminer

Jeg har både skrevet om omega 3 og D-vitamin, og begge dele er relevant for denne blog. Sidste gang nævnte jeg noget om at tilføje olie til sine grøntsager, og have fedt i hvert måltid – hvorfor nu det?

Der er nogle vitaminer, der er fedtopløselige – dvs. at de kun kan optages i kroppen hvis der er fedt til stede. Disse vitaminer er A, D, E og K, og de findes i mange forskellige fødevarer såsom mange typer grøntsager, nogle frugter, indmad, fisk, fuldkorn, nødder og frø. De vitaminer der findes i fx. indmad, fisk og nødder, som indeholder de førnævnte essentielle omega- 3 fedtsyrer behøver man ikke bekymre sig for, om de nu bliver optaget i kroppen – de følges jo ned igennem systemet vitamin og fedt “hånd-i-hånd”. Men A- og K-vitamin, som findes i blandt andet spinat, kål, broccoli, asparges, ærter, gulerødder og nogle frugter som abrikoser, mango og ferskner – de skal have lidt hjælp i form af tilsat fedt.

Derfor, når du planlægger dine måltider, så overvej hvilken fedtholdig fødevare, du kan tilsætte for at hjælpe A, D, E og K til den bedst mulige absorption i kroppen. Mine forslag er blandede, grove salater med en god olie dressing, grøntsager med frø, kerner eller oliven drysset udover, frugt med en håndfuld nødder til og hjemmepressede grøntsags-og frugtjuices med et par dråber hørfrøolie i.

Jeg ELSKER salater, og hjemme hos mig er salaten aldrig kedelig, altid varierende og aldrig tilbehøret – men den væsentligste del af måltidet. Til inspiration får du her en opskrift på min yndlingsmåde at spise grøntsager på:

4 personer

Dressing:

3 spsk olie (fx hørfrø eller oliven)

1 spsk Valleforce alpedrik original (fås i Matas/helsekosten, ellers brug friskpresset citron)

hvidløg efter smag

urtesalt og peber

1 broccoli i små stykker, dampet

1 håndfuld Haricot verts, dampet

5-6 daddeltomater, halverede

1 courgette, i tern

1/4 spidskål/hvidkål/kinakål tyndt slicet

Evt. spirer drysset over

Dette er en grov salat, som jeg ynder at kalde det, fordi den indeholder grove grøntsager med masser af fibre. Jeg vælger courgette frem for almindelig agurk og kål i stedet for salatblade. Agurk og salatblade smager dejligt og kan sagtens bruges, men er mere vandige end mættende, i forhold til de grøntsager jeg har valgt til min salatopskrift.

Tilbehør til denne salat kan fx. være kylling eller fisk.

Velbekomme :-)

Glæd dig til næste gang, hvor jeg vil snakke lidt mere om fibre, og hvorfor de er så vigtige for os og vores sundhed og helbred.

No responses yet