Opskrift på brødvafler!

Så fik jeg lavet mig en ny portion brødvafler OG skrevet målene ned:

Brødvafler

Rigtig god fornøjelse!

Kh Eva :-)

No responses yet

Brødvafler

Jeg vil lige hurtig dele noget: Jeg har prøvet noget nyt i dag, nemlig en madvaffel i stedet for den mere dessertagtige, som jeg plejer at lave med vanille og julekrydderierne i. Denne her er en rigtig god brøderstatning, for dig der har valgt at spise glutenfrit.

Her kommer opskriften:

2 æg

ca 2 dl mandelpulp (passer med mængden fra mandelmælkproduktionen)

1 lille tsk salt

1 lille tsk glutenfri bagepulver

2 dl mandelmælk

2 dl boghvedemel

1/2 spsk smør

1/2 spsk kokosolie

2 spsk sesamfrø, eller andre frø/kerner.

Pisk æg, mandelpulp, salt og bagepulver sammen. Tilsæt 2 dl mandelmælk og 2 dl boghvedemel og rør sammen. Smelt smøret og kokosolien i vaffeljernet( eller panden), og tilsæt det til dejen. Rør tilsidst frøene/kernerne i. Konsistensen skal være flydende men sej uden at være klistret. Så bager du vafler indtil dejen er slut og NYD :-) De kan gemmes i en tætlukket beholder i 2-3 dage. Og er FANTASTISKE efter en tur på brødristeren!

Som jeg skrev tidligere, var de super med makrel til, peanutbutter eller smør på smager også skønt, og jeg har lige prøvet en med leverpostej og en med skinke, og det var også vildt lækkert. Og så er de bare mums helt uden noget :-)

Bon appetite!

8 responses so far

How to: Mandel-crackers

Som en follow-up på mandelmælk tutorial’en, kommer her en foto tutorial i at lave mandel-pulp crackers.

Tag skålen med mandel-pulpen og tilsæt en stor spiseskefuld peanutbutter (hvis du ikke kan lide det, så tilsæt en mindre spiseskefuld kokosolie eller smør), et drys salt, en spiseskefuld hørfrø og en spsk sesamfrø. Andre frø og kerner kan naturligvis bruges. Tilsæt lidt vand ad gangen indtil du har en god, samlet konsistens. Der skal bruges ca 0,5-1 dl vand.

Læg bagepapir på pladen, læg klatter af “dejen” på pladen og bred ud med fingrene. Der bliver mellem 6-9 alt efter hvilken størrelse du laver. Bag midt i ovnen i en 185 g varm ovn i ca 25 minutter. De er færdige når kanten er brun og de er helt crispy.

De smager skønt som de er, med mere peanutbutter ovenpå, med smør på, eller med leverpostej eller andet pålæg på. De er en super erstatning for brød, hvis du af den ene eller anden årsag har valgt det fra i din kost. Enjoy :-)

7 responses so far