Min mor er svensker, så jeg er vokset op med de traditionelle svenske luciaboller med safran som en fast del af julen. (Se billede her). Dvs. jeg er også vokset op med mavepine og mega luft i maven efter indtag af de almindelige sukkersøde og glutenholdige hvedeboller. De sidste mange år har jeg forsøgt at lave en sundere udgave af dem, men det er aldrig blevet helt godt. Men NU er den der! I år lykkedes det mig at bixe noget sammen, der smagsmæssigt matcher de originale – wuhuuu! (Lucia var den 13. december, så lidt for sent – men hey pyt med det
)
Til en bradepande:
80 g smør
1 lille tsk groft salt
0,5 gram safran
2 æg
2 dl boghvedemel
2 spsk husk fibre
1 omgang mandelpulp (som man får når man laver mandelmælk)
1 knivspids stevia
1/2 tsk bagepulver
2 dl mandelmælk
Fremgangsmåde:
Bland de tørre ingredienser: boghvedemel, fibre, bagepulver, stevia, mandelpulp i en skål. Smelt smøret. Put safran og det grove salt i en morter og kør det sammen til saltet er helt fint mixet med safranen. Tilsæt en halv dl mandelmælk til safran/saltblandingen, rør det godt sammen og hæld det op i en skål. Rør æg, resten af mandelmælken og det smeltede smør i skålen, og rør tilsidst de tørre ingredienser op i. Rør det hele godt sammen, og fordel dejen ud på en bageplade med bagepapir på i et tyndt lag.
Bages i 185 grader forvarmet ovn i ca 25 minutter.
Normalt formes den almindelige safransbolledej som smukke S’er, Lussekatte og hvad de ellers hedder. Men det kan man ikke rigtig med denne dej. Så for at gøre det lidt hyggeligt og julet, er de her er stukket ud som hjerter med små udstiksforme efter brødet er kommet ud af ovnen og kølet af.
Smager fantastisk som de er eller med lidt smør. Og dagen efter er de super efter en tur på brødristeren!
Glædelig jul og bon appetit


Hvad er en omgang mandelpulp?
Undskyld Inger, det var vist lidt for indforstået! Mandelpulp er fibrene, der bliver til overs ved mandelmælk produktion. Du kan læse mere om det her: http://evatorgersen.dk/how-to-mandelmaelk/
Kh Eva
OK, men hvis man ikke laver mandelmælk tror du så man kan bruge mandelmel i stedet og hvor meget?
Ja ca 100 gram finthakket/malede mandler kan du sagtens bruge i stedet
Tak