Hvor skal jeg begynde….? Jeg nærer SÅ mange følelser omkring dette emne, at det gør det rigtig svært for mig at få det formuleret på skrift. Det var et blogindlæg, der inspirerede mig til at få mine følelser og tanker ned nu. Jeg er ikke enig med alt hvad hun skriver, men jeg kan relatere til det med at have kvindelige former og føle sig forkert. Og jeg kan nikke genkendende til at være bange for at blive dømt af andre, da jeg er en kurvet sundhedsprofessionel i en verden, hvor “Strong is the new Skinny”, hvilket alligevel har en underliggende betydning: ‘Strong’ = slank, tonet og med en lav fedtprocent! Jeg har snakket rigtig meget med min kære veninde Malene om de forskruede skønhedsidealer, og vi er begge meget passionerede fortalere for et paradigmeskifte! Læs Malenes indlæg her.
Lige siden jeg begyndte at danne kvindelige former som 12-13 årig, har jeg følt mig forkert. Selvom jeg så andre der lignede mig, så var det jo ikke den kropstype der blev vist i bladene og i tv. En årrække hvor jeg som ryger var nede og passe tøj i str 34-36 følte jeg mig stadig forkert, fed, syntes jeg havde for store lår, for stor røv og for små bryster. Da jeg stoppede med at ryge som 22 årig, måtte jeg skifte hele min garderobe ud til en str 40-42 – og mon ikke jeg følte mig VILDT fed og grim på det tidspunkt!
Jeg har de sidste 5-6 år kæmpet for at komme til at passe den pose tøj nede i kælderen med mærket ”for småt” – og samtidig arbejdet med selvudvikling og anerkendende arbejde med accept og værdier. Jeg har oven i købet ”prædiket” om selvaccept overfor andre, men har i 90% af tiden overhovedet ikke efterlevet det selv! Jeg har HADET min krop, og har stadig sammenlignet mig med modellerne i bladene, filmstjerner, fitnessmodeller osv osv – ”hvorfor ser jeg ikke sådan ud, hvorfor sker der ikke noget med min krop, jeg lever jo så sundt??” Sidste år blev posen smidt ud, men tankerne og følelserne om forkerthed var der stadig – og det lever faktisk stadig lidt i mig.
DET SKAL VÆRE SLUT!!!
Jeg har været hjernevasket til at tro, at jeg var fed, grim og forkert, fordi jeg ikke ligner modellerne i medierne, de tynde, slanke, tonede og muskuløse. Med perfekt hud, hår og teint – næsten som dukker! Vi er hele vores liv blevet indoktrinerede med et totalt forvrænget kropsideal, som kun en minimal procentdel af verdens befolkning naturligt har – det er derfor de er modeller! Et andet problem er jo så, at selv de slanke og tynde bliver retoucheret og manipuleret – for det skal være PERFEKT!! Perfekt???
En anden problematik af denne ekstreme fokus på kropsideal og udseende er, at de naturligt slanke kvinder med mindre eller ingen former i disse dage skal kæmpe med den omvendte hetz: ”Rigtige kvinder har former” – Excuse me, hvem fanden har bestemt, hvad der er rigtigt og forkert??
Jeg har i øvrigt stor respekt for dem, der dedikerer alt sin tid og energi på at træne, spise og leve med henblik på at minimere sin fedtprocent og maksimere sin muskelmasse for at deltage i konkurrencer osv. Og jeg håber for dem, at de gør det af kærlighed til sig selv, og med respekt for andre, der ikke lever den samme livsstil.
Der hvor kæden hopper af for mig, det er når fantastiske og smukke kvinder tror de er fede og grimme, fordi de konstant bliver bombarderet med skjulte/åbenlyse budskaber som”Du er ikke god nok, førend du har en minimal fedtprocent, har en perfekt hud, synlige mavemuskler etc etc…” fra diverse medier. Nej, billederne siger ikke ordene, men ved at promovere det kropsideal, bliver vi konstant mindet om, at det er sådan vi nok bør se ud. Det er de tanker og følelser jeg hører om og om igen hos veninder, klienter og mig selv indtil for nylig – og som stadig rumsterer.
Jeg befinder mig i en branche, som alt for længe har handlet om udseende før velvære. Det har handlet om at komme ned under en vis fedtprocent, at komme af med appelsinhud og topmave – om at komme til at SE ANDERLEDES UD!
DET SKAL VÆRE SLUT!!! Jeg vil i hvert fald ikke være med til at vedligeholde det fokus.
For mig handler det om SUNDHED og VELVÆRE, det handler om at FØLE sig sund, rask, have energi og overskud, at HAVE det fantastisk! Det handler om at elske sig selv, at acceptere sig selv betingelsesløst uanset hvad! Det handler om at omfavne alle kropstyper og former! Vi er alle smukke mennesker, når vi har det godt, er glade, positive og raske og udstråler sundhed og velvære. DET er for mig den ægte SKØNHED!
Når du fokuserer på dit velbefindende og dit helbred, og når du fokuserer på at elske dig selv, som du elsker dine kære – så vil jeg vove at påstå, at du helt af dig selv vælger en sund og hensigtsmæssig livsstil, som ærer og nærer din krop og sjæl. Selvhad fører til uhensigtsmæssig og usund adfærd.
Det kommer bestemt ikke fra den ene dag til den anden, ” Nå nu elsker jeg lige mig selv og så bliver alting godt” – jeg er der sgu heller ikke endnu. Men jeg vil simpelthen ikke finde mig i at være en del af den overfladiske kropsdyrkelse og hjernevask, og jeg har tænkt mig at arbejde SÅ hårdt på at blive head over heals in love with my self 
Og det har bestemt intet at gøre med at være selvfed og egocentreret på en måde, der skubber folk væk fra dig – nej det er positiv anerkendelse af dit værd som menneske, ikke dit udseende! Og når du elsker dig selv, vil du tiltrække smukke mennesker og gode ting i dit liv!
Jeg har lige set en dokumentar, som nærmest har ændret mit liv, Hungry for Change. (Du kan stadig nå at se den gratis til og med den 31. Marts – GØR DET!!!!!). Denne film er så sindssygt vigtig, af mange grunde, og den har inspireret mig på så mange planer. Men noget som relaterer til dette indlæg, er en affirmation, som bliver nævnt i slutningen af filmen. Den har jeg tænkt mig at tage til mig, i min egen proces hen til ubetinget selvkærlighed. Måske er det noget du kan bruge i din proces, og helt automatisk handle og navigere hensigtsmæssigt og kærligt for din sundhed og lykke.
Jeg elsker og accepterer mig selv ubetinget lige nu og her!
Skriv det på en seddel, hæng det på dit spejl og sig det til dig selv hver dag! Bliv ved indtil det føles ægte helt ind i hjertet, og du kan mærke den sprudlende kærlighed ud i alle celler
Et andet sted du kan starte, er med kærlighedserklæringer i form af næring:
- Økologiske grøntsager og frugter
- Økologiske fedtstoffer, fx koldpressede jomfruolier, oliven, kokos, hørfrø. Nødder og frø.
- Frisk fisk, økologiske æg og kød fra fritgående, græsfodrede dyr
-for bare at nævne de mest nærende fødevarer. Når du spiser og lever ud fra et ønske om at nære og ære dig selv, letter den “tåge” som junkmad medfører. Du vil begynde at mærke din krop, mærke hvad du har godt af og hvad du har mindre godt af. Du vil opleve den gode cirkel af hensigtsmæssig og kærlig adfærd, som afføder accept og kærlighed, som igen medfører den sunde livsstil. Det er min påstand, jeg håber du vil prøve det af
Jeg glæder mig til at læse, hvad du tænker efter dette indlæg – kvinde og mand!
Kærlighed fra mig til dig
Eva
Kære Eva
Du er en meget modig kvinde, kæmpestor respekt til dig for at du er så ærlig i dit blogindlæg!!
Du skriver det som mange kvinder sikkert tænker, men alligevel ikke formår at gøre op med….selvom jeg som kvinde rationelt kan tænke og forsøge at overbevise mig selv om at det ydre ikke fortjener så meget credit, sidder det alligevel i mig hver gang jeg ser mig selv i spejlet, køber tøj eller skal smide tøjet foran et andet menneske. Din blog skriver du på et for mig vigtigt tidspunkt. Efter et hårdt break up har jeg spist utrolig meget skod mad i et par måneder og nu betaler jeg prisen, 5 (tør ikke gå på vægten) kg ekstra kg., dem kæmper jeg i disse dage med at forholde mig til.
Jeg tror du har ret i det med at hvis man iøvrigt er i balance spiser man også det man intuitivt kan mærke et godt for en selv. Sådan er det ihvertfald for mig. Der er blot mange følelser forbundet med mad.
Jeg sad på skadestuen i weekenden og kom til at læse i de sædvanlige ugeblade. De er i høj grad medvirkende til at skabe et skævt kropsideal, et ideal der siger at det er fint nok du er dum og opfører dig underligt, sålænge du er lækker=tynd. Jeg kan ikke helt lade være med at parallelisere det tilet skævt kvindesyn/kvindeværd. Det samme med reklamer på tv, dem har jeg efterhånden lært at lukke ude…..de er jo direkte fordummende!
Jeg tror efterhånden de fleste mennesker har mistet evnen til at vurdere hvad man mener om sit eget udseende, sålænge man er tynd er man pæn. Intet kunne være mere forkert.
Jeg vil følge din opfordring og se den film du nævner og så overvejer jeg at lave en lille seddel og hænge på mit spejl:-)
Jeg elsker og accepterer mig selv ubetinget lige nu og her!
Tak for dit indlæg!
Tanker fra Anne
Tusind tak for din kommentar Anne!
Jeg ønsker dig god energi fremover
Åh, hvor er det godt sagt. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg føler mig også ganske ofte forkert , halvtyk og nopret, bare fordi jeg er i besiddelse af kvindelige former – men det er i virkeligheden fordi, jeg ikke tager mit eget manglende selvværd og selvtillid alvorligt. Det er jeg begyndt på nu. Jeg skal have det GODT. Jeg skal have GODE TING. Og hvis det den ene dag betyder fuldfed chokoladekage og dagen efter yoga og løbeture, jamen så er det fint. Jeg skal bare have det godt og føle, at jeg gør noget for MIG. Ikke alle andre. Især ikke alle de perfekte jeg-har-ikke-et-gram-fedt-på-kroppen-for-jeg-træner-og-spiser-helt-rigtigt-folk. For så sjovt har de det sgu nok i virkeligheden heller ikke.
Jeg er så enig i dit udsagn om, at man automatisk vil gøre det gode (og dermed rigtige) for sig selv, når man begynder at tage kærligheden til sig selv alvorligt.
Jeg er i hvert fald begyndt at lave tibetanere hver morgen (okay, hver anden…) og løbe ture i skoven samtidig med at jeg spiser forholdsvist sundt uden på nogen måde at leve efter forskrifter.
Ingen grund til at sidde i sofaen og straffe sig selv mens man gumler Snickers. Hvis du endelig vil have Snickers, så VÆLG den. MÆRK EFTER, og hvis du stadig vil have den, så guf med velbehag. Det handler vel også om at stole på at man kan vælge det rigtige og mest kærlige for sig selv. Meget ofte kan man finde det i mavefornemmelsen. Indimellem går jeg ned og handler, fordi jeg tænker, jeg skal have noget sødt. Men i stedet for at gå direkte ned og sanseløst proppe slikposer ned i kurven, bruger jeg meget lang tid foran hylderne for at mærke efter, om jeg VIRKELIG vil have det og har brug for det. Ofte ender jeg med at gå hjem med en pose dadler eller slet ingenting.
Derfor: stol på dig selv. Du vil dig det jo godt.
TAK for et skønt indlæg.
Tusind tak for din kommentar Sisse, you go girl!!
Hej Eva
Jeg er så glad for at en i din position, altså en professionel, tør være ærlig, og tale om ægte følelser, ægte mennesker, og vise den usikkerhed som vi alle mere eller mindre deler, bla. som produkt af en verden hvor profit og produktion kommer til at styre vores følelser for os selv!!! Jeg stod idag i mit lokale supermarked og ledte efter noget godt, som jeg skuer ud over lutter kølediske med indpakkede varer, slår det mig mig hvor meget lort der er!! ikke 1 ting vækker glæde og begejstring – alt er produceret og pakket i en konkurrence krig på lavest mulig pris! og ganske få mennesker i Danmark kommer til at påvirke vores madvaner i uhyggelig grad. fortsættelse følger
med Venlig hilsen Mads
Tusind tak for din kommentar Mads, fortsættelse følger i den grad!!
Først og fremmest, super flot indlæg. Jeg synes du har formået at formulere et meget vigtigt emne på forståelig, håndgribelig og ikke mindst inspirerende måde!
Jeg tænker meget ofte på dette emne, især efter at jeg har startet min blog. Min blog omhandler min jagt på den rigtige krop for mig, og jeg kan ofte være bange for at jeg sender et forkert signal. Motivationen bag hele mit projekt og min slankekur (og livsstilsændring) handler primært om sundhed, og min stigende risiko for at havne i en af de livsstilsbetingede sygdomme som huserer i min familie. Jeg gør hvad jeg kan for at få det igennem at det er det der er primære motivation for mig, men det kan ikke undgåes for mig at få blandet drømme om “den perfekte krop” med ind i det. Det er noget der ligger dybt begravet i mig for tiden, især fordi jeg har været der for ikke alt for mange år tilbage. Jeg har været sportsudøver, haft den perfekte krop (for mig), og derfor kan jeg ikke lade være med at irritere mig selv over at jeg ikke “bare” kan tage mig sammen og få det igen.
Alt i alt, jeg er MEGET enig med dig, men det er noget der ligger så dybt i vores samfund at det tager mange år at ændre dette billede, og selv til den tid vil der være en form for ideal som mange ikke vil kunne opnå. Tror desværre aldrig vi når til et sted hvor alle er ok som de er i samfundets øjne!
Tusind tak for din kommentar “Min Slankekur”, og tak for din ros
Hvis det kan motivere dig at have et visuelt mål, så go for it! Problemet, synes jeg, ligger i det “perfekte” og at det ofte er uopnåeligt og præget af hvad branchen (mode, fitness, helse) har bestemt skal være idealet. Jeg synes, at der er noget smukt i, at vi er forskellige og ikke render rundt i det samme hylster alle sammen. Vores skønhed kommer til udtryk i vores øjne, udstråling, adfærd, og energi. I stedet for at bruge et billede af en fitnessmodel hængende på køleskabet, kan man bruge visualisering til at kommunikere med ens hjerne og krop. Vise den hvad man ønsker: sundhed, strålende hud, godt helbred, styrke, velvære, osv…
Kh Eva
Kære Eva
Tak for et super godt indlæg. Du sætter fingeren på noget meget vigtigt.
Jeg synes at det er særdeles tankevækkende, at i takt med at idealvægten falder, stiger gennemsnitsvægten.
60érnes kvindeideal Marilyn Monroe var en størrelse 42. Victoria Secrets mener selv at de med deres modeller i størrelse 32/34 bruger frodige modeller.
Jeg tror ikke vi alene kan give modebranchen skylden, men den er helt klart med til, at mange starter på den slankespiral, som ødelægger de fine kropsmekanismer, alt for tidligt og uden at det reelt er nødvendigt.
Jeg mener, vi skal opfatte den mad vi spiser, som en del af den selvomsorg vi viser os selv. Det betyder også at visse former for mad er kun til særlige lejligheder.
Ligesom at når vi dyrker motion, så er det også et udtryk for selvomsorg.
Knus
Livsstilsvejleder Ingrid Videbech
Tusind tak for din kommentar Ingrid! Jeg ønsker ikke at give skylden til nogen, men at skubbe til folks bevidsthed. Ændre fokus fra udseende og kropsidealer (store som små), til det der virkelig betyder noget, nemlig den indre skønhed der udstråler fra et lykkeligt og sundt menneske. Som vi bliver når vi elsker os selv
Knus
Ï read the Phat blogpost too. Women are not meant to look like guys, with 6 packs and so on, like OL athletes (they have their won sets of problems). But each to their own. It they feel they have to prove something to guys, good on them, but I do not think it is a long term sustainable figure to aim for. Fitness and Health are not the same thing. Dumbest shit I’ve seen was the crossfit health-fitness continuum on their course. And happiness comes first. Without it, you can be fit, healthy whatever, you’ll still look like a homeless person without friends. This shit takes its toll on your psyche.
Thank’s for your comment Thierry, I bet you see many women striving for certain bodyideals with no thought of health and happiness. But my most important point is, I wish for society to focus less on appearance and bodyimage – and more on the soul inside and doing everything from love
kære eva
tak for din blog. du ved jeg er meget inspireret af dig, og dette indlæg beviser det bare endnu mere.
jeg har det præcis lige som dig. jeg er nok lidt lige som dig. har ogås altid følt mig forkert, har altid ville ændre min krop. jeg beskæftiger mig med træning og det har altid været mit omdrejningspunkt. træning blev brugt for at ‘få kroppen’, jeg var en slave af træning. jeg gider heller ikke mere. for mig handler det også udelukkende om ‘den fede følelse’ som træning giver os. lysten til at bevæge os, glæden ved at være sammen med vores krop og selvkærlighed.
og lige sådan med mad. spis kærlighed til dig selv. jeg startede med det for 7 år siden, hvor jeg var inspireret af Pernille Damore. skøn kvinde.
anyway, vi er vigtige os to, eva. lad os holde fanen for glæden, sundheden og velværen. jeg er også en kurvet sundhedsperson i str 42, and i feel great!!
vi laver et paradigmeskift.
knus ulla
Tusind tak for din kommentar Ulla, og lad os i det nye paradigme fokusere på mennesket, sjælen indeni og kærligheden!
Knus
Hej Eva
Dejligt at flere tør stå frem
Kender du Christine eilvig?? Prøv at købe et enkelt “webinar” den fra juni mÅned 2011 handler om selv kærlighed og selværd hvordan man får bygget det op
Kh
Lise-Lotte
Tak Lise-Lotte, det lyder spændende
kh Eva
Hva så tykke? Velkommen i one-pack klubben
Fin blog, ærlig og eftertænksom.
Du er en stjerne!
Tak Daniel
Tak for dit indlæg – det er meget temperamentsfuldt på den fede måde…
Du har helt ret i, at vi bombarderes til at hade os selv som kvinder – og til at afsky vores menneskelige “svagheder” – det være ekstra deller, rynker eller måske hellere at ville nyde vores fritid istedet for altid at kæmpe for at opnå perfektion.
Istedet burde vi stoppe op og nyde vores liv, arbejdet kræver sit – når du bliver lidt ældre er det ungerne som hapser en stor del af dig – nyd det, lige pludselig er de ude og “væk”.
Forkæl dig selv ved at forkæle din krop med positiv kost som du skal nyde med god samvittighed (og fordøjelse), nyd at bruge musklerne og nyd din fritid – du har jo så ret, Eva – begynd med kosten – så er der appetit og overskud til de andre ting!
Tusind tak for din kommentar Margrethe
[...] Læs også mit indlæg om mere kærlighed og velvære og mindre fokus på udseende, HER! [...]
[...] PS. Skønne Eva Maria Brandt Torgersen har lært mig at spise bare lidt sundere. Gør dig selv en tjeneste og læs hendes ærlige blogindlæg: Det handler om velvære – ikke fedtprocent. [...]
[...] det ville være fantastisk! På forhånd tak!! (Det er lidt i tråd med mit tidligere indlæg: “Det handler om velvære ikke fedtprocent”, hvis det kunne være interessant at læse [...]
[...] et tidligere indlæg taler jeg åbent om min egen historie om mine kropissues, og efter mange års kamp for at [...]
[...] det ville være fantastisk! På forhånd tak!! (Det er lidt i tråd med mit tidligere indlæg: “Det handler om velvære ikke fedtprocent”, hvis det kunne være interessant at læse [...]
[...] i sundhedsverdenen, og helt essentielt at have med i sin livsstilsændringsproces. Læs mere HER, HER og HER og om mine tanker om [...]
[...] har skrevet om det før (her og her) men må lige rive op i emnet igen, da det berører mig personligt og [...]