Archive for the 'Kager' category

Græskarkage part 2

Efter én af mine søde læsere har delt en lidt uheldig oplevelse med det oprindelige Græskarkrydderkagebrød, besluttede jeg mig for at prøve igen med lidt andre mål. Problemet var, at det var svært at få den gennembagt, den blev ved med at være for klæg selv efter en times tid i ovnen. Så nu prøvede jeg igen, denne gang med en butternutgræskar i stedet for Hokkaido. Jeg synes smagen og konsistens minder meget om hinanden, så det er nok hip som hap hvilken du bruger. Denne gang har jeg brugt en anden kageform, som sikrer en gennembagning da kagen her ikke bliver så høj.

Here we go:

325 g kogt butternutgræskar (målet er efter kogning)

100 g mandler/blandede nødder

1 spsk fibre (psyllium loppefrøskaller)

1 spsk chiafrø

1 spsk hørfrø

1 spsk kokos-ghee (eller ren kokosolie eller smør, smeltet eller stuetemperatur)

2 spsk sukrin

3 æg

1 strøget tsk bagepulver

1 strøget tsk salt

1 lille drys vanille, kanel, kardemomme, nellike, allehånde

Sæt ovnen på 175 grader

Skær græskaret i små bidder uden skal (hvis du bruger Hokkaido kan skallen blive på), og kog det mørt i en gryde med vand der lige dækker. Lad det køle af eller hæld koldt vand over.

Kør nødderne i en foodprocessor indtil de er næsten malet til mel. Tilsæt græskarstykkerne og resten af ingredienserne og kør indtil en ensartet masse.

Hæld dejen i en tærteform beklædt med bagepapir og bag den i den forvarmede ovn i ca 35-40 minutter. Stik en strikkepind/gaffel i for at tjekke, at dejen ikke sidder fast.

Nydes som den er, med en smule sukrin flormelis drysset over, med smør (uuuh :-) ) eller en lækker vanille-citruscreme ovenpå, som fra denne opskrift, ÅRH!! ;-)

Bon appetit!

3 responses so far

Pære-lakrids kage

nov 12 2011 Published by under Desserter, Kager

Den her kage er SÅ vild!! Det er nok en af de lækreste kager jeg nogensinde har kreeret! Jeg fik en request fra en af mine søde læsere, Margrethe, der ønskede sig en rigtig efterårskage med enten æbler eller pærer. Hun var endda så skøn at komme forbi med en pose havepærer, så jeg kunne eksperimentere med nogle rigtig pragteksemplarer :-)

Det kom der ren kærlighed ud af:

Pære/lakrids kage med stjerneanis og fennikelfrø.

Bund:

3 dl finthakkede mandler (jeg brugte mandelpulp)

7 dadler

½ dl saltede pistacienødder

Det hele blandes i foodprocessoren. Fordel ”dejen” i bunden af en tærteform beklædt med bagepapir. Så er den nemmere at få op efter den er blevet kold.

Creme:

3 dl cashewnødder

1 tsk vanillepulver (ren vanille)

1 fingernips salt

2 spsk kokosolie

2 pærer

2 spsk Skyr

saft og skal af ½ citron

1 tsk-spids stevia

Cremen kan smagssættes med alt muligt, men den her er med:

4 stjerneanis + 1 tsk  fennikelfrø kværnet til støv og derefter blandet i kagecremen.

(Prøv også med 4 cm3 ingefær + 1 tsk kardemmome!! Det smager SÅ friskt og lækkert!! Eller lav én af hver, 2 små :-) )

Fordel cremen ovenpå bunden.

Pynt med tynde skiver pære, og hvis du er rigtig fræk, kan du drysse finthakket Toms mørk chokolade med lakrids ovenpå – WOW siger jeg bare!

Sæt på køl i nogle timer og NYD!

Bon appetit :-)

10 responses so far

Efterårs-æblekage

Det her måske verdens nemmeste æblekageopskrift :-) Jeg tror faktisk aldrig jeg har prøvet at lave æblekage før, men den her minder lidt om en apple crumble. Den er i hvert fald sindssygt lækker!

Ok here we go:

Tænd ovnen på 185 grader

1 omgang mandelpulp eller 100 g finthakkede mandler

1 spsk smør (stuetemperatur)

3 spsk (strøget) Sukrin flormelis

2 spsk solsikkefrø

2 spsk husk fibre

1/2 tsk salt

1/2 tsk ren vanillepulver

1/2 tsk kardemomme

Æltes godt med fingrene til en samlet kugle, kan evt. lige køres med elpiskeren først. For en kageform/ildfast fad (ca 20×20 cm i diameter) med bagepapir, og fordel et tyndt lag af dejen i bunden. Lad en del være til at “toppe” kagen med.

Skær 2-3 af dine yndlingsæbler i tynde skiver, drys med 1-2 tsk kanel og 1 tsk vanille og “massér” godt ind i æblerne.

Læg skiverne i lag i kageformen:

og top tilsidst med krummer af dejen.

Der må gerne være mere dej til overs til at putte på toppen end her på billedet :-)

Bag kagen midt i den 185 grader varme ovn i ca 25 minutter.

Et voila:

Smager helt vidunderligt! Og ville passe perfekt med en lille klat skyr eller flødeskum til, mmmm :-)

Og her med ekstra solskin på – er det ikke bare smukt?!

Med ønsket om en fortsat god søndag og et smukt efterår

♥ Eva

11 responses so far

Græskarkrydderkagebrød

Tjek denne opdaterede og forbedrede udgave med butternutgræskar :-)

Jeg fik et Hokkaidogræskar i min grøntsagskasse fra Buresødal, og jeg anede ikke hvad jeg skulle bruge den til. Så jeg endte bare med at skære den op, rense den for kerner og “slam”, skære den i mindre stykker og koge den mør – og udtænkte en plan imens :-)

Det blev til dette spændende græskarkagebrød med masser af julekrydderier, som jeg elsker det!

Tænd ovnen på 185 grader.

400 gram Hokkaidogræskar (kogt helt mør med skræl)

100 g mandelpulp

3 æg

1 tsk (strøget) bagepulver

2 spsk Sukrin

1 tsk (strøget) salt

1/2 tsk vanille

1 spsk kanel

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk nellike

1/2 tsk allehånde

2 spsk Husk fibre

1 spsk hørfrø

1 spsk smør (smeltet)

 

Kør først græskarstykkerne i foodprocessoren indtil blød masse. Tilsæt derefter resten af ingredienserne og kør til ensartet masse. Put i en brødform foret med bagepapir.

Bag midt i ovnen på 185 grader i ca 40-45 minutter.

Tag brødet ud af formen og papiret og lad køle af på risten.

Skær i skiver og spis som det er eller med smør eller nøddesmør, mmmm :-) Ganske vidunderligt!

Bon appetit :-)

Bonustip: Dette kagebrød er supersundt, næringsrigt og blidt mod blodsukkeret. Græskar indeholder betacaroten, folat, masser af kalium, og både calcium og magnesium. Der er meget lidt naturligt sukker eller stivelse i græskar, men har alligevel en sødme der egner sig til bagning. Ellers er dette kagebrød fyldt med fibre, der mætter rigtig godt og som er vigtigt for en sund tarmfunktion. Jeg bruger det naturlige sødemiddel Sukrin, som minder om alm. sukker i både tekstur og smag, men det påvirker ikke blodsukkeret og indeholder ingen kalorier.

15 responses so far

Kakao-kage

Så har jeg eksperimenteret i køkkenet igen! Denne gang ville jeg prøve at lave en kage helt uden frugt/ tørret frugt, men med søde kartofler og sødet med Sukrin, som jeg har hørt rigtig godt om. Det er et naturligt sødestof, der ikke påvirker blodsukkeret på samme måde som sukker, det søder på samme måde som sukker uden bismag, og har samme konsistens som sukker. Derfor et mere alsidigt sukkeralternativ end fx. Stevia.

Målene er meget cirka, da jeg glemte at skrive ned hvor meget jeg puttede i af hvad :-)

500 g kogt søde kartofler

4 æg

1 omgang mandelpulp (eller 100 g fintmalede mandler)

2 dl kakaopulver

2 spsk Sukrin

1 tsk vanillepulver

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

2 spsk smør (smeltet fylder det mere ca 5. Brug 3 spsk til kagedejen)

2 tsk husk fibre

Kør det hele i foodprocessoren og hæld forsigtig vand ved mens det kører indtil det har en mere flydende konsistens. Smør en tærteform med kokosolie og hæld dejen derop. Bag kagen i en 175 g varm ovn i ca 30 minutter

Smelt en lille spsk kokosolie i resten af det smeltede smør, der blev til overs. Tilsæt 2 spsk kakao, 2 spsk sukrin, et lille drys vanille og lille drys kardemomme. Rør godt rundt og fordel ud over kagen, når den er afkølet. Drys tilsidst kokosmel ud over som the final touch :-) (Lav evt. dobbelsats glasur, hvis du godt kan lide et tykt lag ;-) )

Bon appetit :-)

 

10 responses so far

Older posts »