Rødkålssalat

jan 22 2012

Denne salat er både smuk og vanvittig sund – med masser af fibre, næring, antioxidanter og super seje fytokemiske stoffer fra rødkålen.

4 personer eller til flere dage

2 spsk æblecidereddike eller kombucha

1 spsk olivenolie

en knivspids salt og peber

Skal og saft af 1/2 citron (øko)

Skal og saft af 1 appelsin (øko)

1 stykke ingefær (ca 2 finger tyk), revet fint

1/4 tsk ren vanillepulver

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk lakridsrodspulver

En knivspids allehånde

En knivspids nellike

1 appelsin i fine stykker

1 æble i tynde skiver

100-125 gram blåbær

1 stor håndfuld mynte og lidt citronmelisse, fintsnittet

1 stor håndfuld nødder, evt paranødder og mandler, grofthakket

3-4 tørrede abrikoser skåret fint

1/2 rødkålshovede, fintsnittet

 

Mix dressingen først: Olie, eddike, appelsin- og citronsaft og -skal, krydderier.

Sådan filetterer du appelsinen: Skær toppen og bunden af først, og derefter skallen og den hvide hinde.

Skær en “filet” ud langs “stregerne”:

Bland de øvrige ingredienser i dressingen og lad stå og trække lidt inden servering.

Bon appetit :-)

Sundhedstip: Cruciferous grøntsager – det er alle typer kål – indeholder nogle stoffer, planteindoler som har vist sig at være effektive i beskyttelse mod kræft. Især de østrogenrelaterede kræftformer som bryst- livmoderhals- og prostatakræft. Ja, mænd med ubalance i østrogen/testosteron, vil have godt af at spise kål på daglig basis. Faktisk bør vi alle spise kål dagligt, da vi konstant bliver udsat for ekstremt mange hormonforstyrrende stoffer, der skaber ubalance i østrogenniveauerne hos både kvinder og mænd. Da østrogen er et fedtdeponerende hormon, vil vi ikke have for meget østrogen i kroppen – og det øgede østrogen er ligeledes en risikofaktor for forskellige kræftformer, som nævnt foroven. Så spis kål til – hver dag!

 

3 responses so far

Kyllingesuppe med masser af grønt

jan 18 2012

Næste gang du laver en hel kylling, så gem skroget og de sidste rester af kød til denne herlige suppe!

Du skal bruge:

ca 1 time

1 hel kylling stadig med kød på skroget

1 bundt selleri

1 bundt porre

2 små løg

4 fed hvidløg

2-3 stængler grønkål

1 stort bundt persille

2 terninger grøntsagsboullion

Salt, peber og evt andre krydderier som laurbærblade, rosmarin, timian…

 

Først skal der laves en god kyllingefond:

Pil skroget helt for kød, og findel kødet i helt små stykker.

tag en god kniv og hak skroget i mindre stykker. Læg det i et ovnfast fad og bag stykkerne i 10-15 minutter på ca 200 grader. Det er for at undgå, at der løber blod ud af benene i fonden.

Hæld derefter skrog-stykkerne op i en gryde med vand der dækker, og lade det simre i ca 30 minutter.

Mens fonden simrer, skyller og snitter du grøntsagerne fint. Gem de inderste fine stængler og blade af sellerien og snit ekstra fint til drys. Det samme gør du med persillen, snit helt fint og bland det med de fineste selleri. Gem til drys.

Blancher løg i gryden og porrer på panden, og bland derefter porrerne op i gryden sammen med selleri, grønkål og hvidløg. Hæld kyllingefonden igennem en sigte op i gryden til grøntsagerne. Tilsæt grøntsagsboullionen og laurbærblade. Lad det koge op og smag til med salt, peber og evt andre krydderier.

Servér med det fintsnittede selleri og persille på toppen, voila!

Bon appetit :-)

 

No responses yet

Luciabrød

dec 20 2011

Min mor er svensker, så jeg er vokset op med de traditionelle svenske luciaboller med safran som en fast del af julen. (Se billede her). Dvs. jeg er også vokset op med mavepine og mega luft i maven efter indtag af de almindelige sukkersøde og glutenholdige hvedeboller. De sidste mange år har jeg forsøgt at lave en sundere udgave af dem, men det er aldrig blevet helt godt. Men NU er den der! I år lykkedes det mig at bixe noget sammen, der smagsmæssigt matcher de originale – wuhuuu! (Lucia var den 13. december, så lidt for sent – men hey pyt med det :-) )

Til en bradepande:

80 g smør

1 lille tsk groft salt

0,5 gram safran

2 æg

2 dl boghvedemel

2 spsk husk fibre

1 omgang mandelpulp (som man får når man laver mandelmælk)

1 knivspids stevia

1/2 tsk bagepulver

2 dl mandelmælk

Fremgangsmåde:

Bland de tørre ingredienser: boghvedemel, fibre, bagepulver, stevia, mandelpulp i en skål. Smelt smøret. Put safran og det grove salt i en morter og kør det sammen til saltet er helt fint mixet med safranen. Tilsæt en halv dl mandelmælk til safran/saltblandingen, rør det godt sammen og hæld det op i en skål. Rør æg, resten af mandelmælken og det smeltede smør i skålen, og rør tilsidst de tørre ingredienser op i. Rør det hele godt sammen, og fordel dejen ud på en bageplade med bagepapir på i et tyndt lag.

Bages i 185 grader forvarmet ovn i ca 25 minutter.

Normalt formes den almindelige safransbolledej som smukke S’er, Lussekatte og hvad de ellers hedder. Men det kan man ikke rigtig med denne dej. Så for at gøre det lidt hyggeligt og julet, er de her er stukket ud som hjerter med små udstiksforme efter brødet er kommet ud af ovnen og kølet af.

Smager fantastisk som de er eller med lidt smør. Og dagen efter er de super efter en tur på brødristeren!

Glædelig jul og bon appetit :-)

5 responses so far

Æbleskive-vafler

dec 19 2011

Jeg elsker æbleskiver, og som barn smovsede jeg løs når min farmor lavede æbleskiver – de allerbedste i hele verden selvfølgelig!! Desværre er de bare ikke særlig sunde med alt det gluten i og alt det sukker til. Så jeg har udviklet en opskrift som er lidt sundere – problemet er bare at jeg ikke har et æbleskivejern, så det blev til vafler i stedet. Men de smager superdejligt alligevel :-)

Here we go:

Ca 6-8 vafler

2 dl boghvedemel

2 dl mandelmel (mandler kværnet til mel)

1/2 dl fibre (psylliumloppefrøskaller)

1/2 dl frø/kerner

1/2 tsk salt

2 tsk sukrin

1 tsk kardemomme

1/2 tsk bagepulver

3 æg

4 dl mandelmælk + 1 tsk citronsaft = “mandelkærnemælk” :-)

reven skal af 1 økocitron

2 spsk smør, smeltet

Bland de tørre ingredienser. Pisk æg og mælk og rør det i sammen med det smeltede smør. Varm vaffeljernet op og put en smule smør i inden hver vaffel.

Nydes som de er, med smør eller med sukrin-flormelis og hjemmelavet jordbærsyltetøj som her:

Du laver hjemmelavet syltetøj meget nemt ved at optø frosne bær, koge dem op med sukrin, vanille og derefter blende det med lidt husk fibre for at samle det til en fastere konsistens, voila easy peasy :-D

Bon appetit :-)

 

2 responses so far

FEDT skal der til!

dec 04 2011

Mandler er en glimrende fedtkilde

Er du efterhånden en smule forvirret over alle de forskellige råd omkring fedt? Er fedt sundt? Feder fedt? Skal man vælge vegetabilske olier og helt undgå mættet fedt, eller er det faktisk omvendt? Jeg kan godt forstå forvirringen, for det er sørme da en jungle derude…

Her er nogle tips du kan forholde dig til omkring fedt:

1. Gå efter Omega 3

I vegetabilske olier (og tilskud) skal du gå efter dem med højest omega 3 indhold. Vi får rigeligt omega 6 igennem kosten, og skal slet ikke supplere op med omega 9, da vi selv kan syntesere det i kroppen. For meget omega 6 har en negativ påvirkning på kroppen, da det kan skabe inflammation i kroppen – hvorimod omega 3 har en inflammationshæmmende effekt!

Her er en liste over de forskellige olier, der findes på hylderne i supermarkedet. Det er klart at du hellere skal gå efter hørfrøolien og fiskeolien, fremfor tidselolien (som jeg ellers indtil for nyligt har været meget glad for – ups :-) men så blev jeg klogere!)

Tallet repræsenterer gram pr 100 gram

  • Hørfrøolie: omega 3: 53,3 omega 6: 12,7
  • Torskelevertran: omega 3: 20,6 omega 6: 4,25
  • Valnøddeolie: omega 3: 10,4 omega 6: 52,9
  • Avocado: 0mega 3: 0,06 omega 6: 1,31
  • Olivenolie: omega 3: 0,6 omega 6: 8,2
  • Rapsolie: omega3: 11,1 omega 6: 22,1
  • Sesamolie: omega 3:  0,3 omega 6: 41,3
  • Jordnøddeolie: omega 3: 0,33 omega 6: 31,7
  • Tidselolie: omega 3: 0 omega 6: 74

2. Undgå transfedt og ødelagte olier

Transfedtsyrer findes i friturestegt mad, industrielt fremstillet bagværk som fx købekager/småkager, chips og snacks. De gør mere skade end gavn i kroppen, hvorfor du bør gå langt uden om disse produkter. Ødelagte olier er lige så slemme som transfedt. Olier der er raffineret til det ukendelige findes i margariner, smørbare produkter som kærgården og lignende og fedtfattige- og light-produkter.

3. Spis rene økologiske fedtstoffer – også mættede

Vær ikke bange for mættet fedt, det er en skrøne at mættet fedt er farligt og øger risikoen for at udvikle hjertekarsygdomme osv. I 50′erne var der en meget uvidenskabelig forsker, der fandt på “The Fat-Cholesterol Hypothesis” – som handler om, at fedt i kosten øger kolesterolniveauet i blodet, hvilket giver hjertekarsygdomme. Problemet var, at han snød i sin rapport og inkluderede kun de resultater der bakkede hans hypotese op. Der var i virkeligheden slet intet hold i hans studie, og der var absolut ingen relation mellem mættet fedt i kosten, forhøjet kolesterol og hjertekarsygdomme.

Et endnu større problem er, at hele fedtforskrækkelsen og den konventionelle måde at tænke på fedt på, stammer fra denne fuldstændig fejlagtige undersøgelse, og som stadig er basis for ernæringsundervisningen rundt omkring på skoler, kurser og videregående uddannelser! Skræmmende!! (Og dermed også komplet tåbeligt med den fedtafgift, som åbenlyst er baseret på totalt forældet viden!)

Det er klart, at vi skal indtage fedt med måde, ligesom vi skal indtage alting med måde. Intet er sundt i overdrevne mængder. Så inkludér gerne god økologisk smør og fløde (og ost hvis du kan tåle det), det giver god smag til maden, og det skaber mæthed, stabilisering af blodsukkeret og er dermed med til at holde dine fingre fra sukker og anden ulødig, unødvendig snacking. Hvis du er meget laktoseintolerant, og ikke kan tåle nogen former for animalske fedtkilder, kan du bruge kokosolie og kokosmælk.

Kokosolie er supersundt og har flere positive egenskaber på kroppen. Blandt andet booster den skjoldbruskkirtlens funktion, hvilket er med til at styre vores forbrænding. Derudover er det godt for immunforsvaret. Så brug endelig kokosfedt i din madlavning, både af hensyn til den gode smag og af sundhedsmæssige årsager. Husk: ALTID økologiske, koldpressede jomfruolier!

4. Essentielle fedtsyrer – i hvert måltid!

Essentiel betyder, at kroppen har brug for det igennem kosten eller som tilskud, og at vi skal tilføre det regelmæssigt for at kunne fungere optimalt. Derfor se det som en naturlig ting, at tilføje en fedtkilde til hvert måltid. Dels fordi du bedre absorberer de fedtopløselige vitaminer (A, D, K), fordi fedt mætter og stabiliserer blodsukkeret, og fordi alle dine celler skal buge fedt for at fungere.

5. Fedt som tilskud

Fiskeolie er en af de bedste kilder til omega 3, men desværre spiser vi danskere alt for lidt fisk. Derfor anbefaler jeg alle mine klienter til at tage et kvalitetstilskud fiskeolie, enten som kapsel eller flydende, hver dag! Jeg anbefaler:

PurePharma

Poliquin

Nordic Naturals

Lysi Islandsk fiskeolie

6. Feder fedt?

Nej! Ikke sundt fedt i moderate mængder. Det du bliver fed af, er:

  • Sukker (alle afarter af sukker, raffinerede kornprodukter og andre højglykemiske fødevarer)
  • Dårlig madkvalitet (junkfood, raffinerede produkter, pesticider og kød fra stressede, fejlernærede dyr)
  • Stress (kronisk højt kortisolniveau øger fedtdeponering og din appetit på sukker)
  • Overdrevet indtag (af alt)
  • Mangel på motion (vi er skabt til at røre os, bevæge os og bruge vores muskler)
  • Giftstoffer i miljøet, maden og kosmetik (husk at det du putter på huden og i håret går lige i blodbanerne, dvs. alle de hormonforstyrrende stoffer/ parabener, som du finder i stort set alle kosmetiske produkter)
  • Overspisning (spiser mere selvom du er mæt)

Jeg håber dette gjorde dig lidt klogere på fedt – og hvis du har nogle spørgsmål er du mere end velkommen til at skrive nedenfor i kommentarfeltet, og jeg vil svare efter bedste evne!

Rigtig god søndag :-)

P.s. Vi er alle forskellige, så følg aldrig nogen råd i blinde – men mærk efter hvad der virker på din egen krop!

 

9 responses so far

Older posts »